Der findes mere end 150 forskelige arter sommerfugle. Nogle af disse har en merkant størere evne til at tiltrække sommerfugle.
Beskæring af Sommerfuglebusk: En Komplet Guide
Sommerfuglebusken (Buddleja davidii) er en populær haveplante, der ikke kun pryder haven med sine farverige blomster, men også tiltrækker de smukke sommerfugle. For at sikre en sund plante og en rig blomstring er korrekt beskæring afgørende. I denne guide gennemgår vi, hvorfor beskæring er vigtigt, hvornår du skal beskære, og hvordan du gør det – trin for trin.
Hvorfor er Beskæring Vigtig?
- Fremmer ny vækst: Regelmæssig beskæring stimulerer planten til at skyde nye, stærke grene, som bliver bærere af kommende blomster.
- Forbedret blomstring: Ved at fjerne døde, syge og overskydende grene kan planten koncentrere sin energi på at producere flere og større blomster.
- Form og sundhed: Beskæring hjælper med at bevare en pæn og overskuelig form, hvilket også reducerer risikoen for sygdomme og skadedyrsangreb.
- Forlængelse af plantens levetid: En korrekt beskåret sommerfuglebusk bliver bedre til at klare både vinterens kulde og sommerens varme.
Hvornår Skal Du Beskære?
Den ideelle tid til at beskære din sommerfuglebusk er i det tidlige forår – når den sidste frost er passeret. Det er typisk sidst i marts eller tidligt i april, afhængigt af klimaet. Ved at vente til foråret sikrer du, at de nye skud, som kommer frem efter beskæringen, ikke bliver udsat for frostskader.
Tip: I områder med meget milde vintre kan en lettere beskæring også udføres om efteråret, men vær opmærksom på, at for tidlig beskæring i vinterperioden kan udløse nye skud, der risikerer at blive skadet af efterfølgende frost.
Sådan Beskærer Du Sommerfuglebusken – Trin-for-Trin
1. Forberedelse
- Værktøj: Sørg for, at dine beskæringssakse eller haveklemmer er skarpe og rene. Dette reducerer risikoen for at overføre sygdomme til planten.
- Beskyt dig selv: Brug handsker og eventuelt beskyttelsesbriller, især hvis du arbejder med ældre eller kraftigere grene.
2. Fjern Døde og Syge Grener
- Gennemgå hele busken og fjern grene, der er tørre, syge eller skadede. Disse grene kan hæmme den samlede vækst og udgøre en risiko for infektion.
3. Klip Visne Blomster og Overflødige Skud
- Fjern alle visne blomsterstande. Selvom der er forskellige meninger om, hvorvidt fjernelse af visne blomster påvirker den samlede energifordeling, er det en god måde at holde planten pæn og reducere risikoen for sygdomme.
- Skær overflødige eller krydsende grene væk, så luftcirkulationen forbedres og solen kan ramme alle dele af busken.
4. Formning af Busken
- Beslut hvilken form, du ønsker din sommerfuglebusk skal have – om du vil bevare en naturlig, vild vækst eller en mere kontrolleret, kompakt form.
- Klip forsigtigt ned til de ønskede grene for at opnå en harmonisk balance mellem nyt og gammelt væv.
5. Genforyngelse af Ældre Buske
- Hvis din busk er blevet overgroet, kan du vælge at forny den ved at fjerne op til en tredjedel af de ældre grene. Dette giver plads til nye, livskraftige skud og sikrer en mere intens blomstring i den kommende sæson.
- Gør dette over en periode på to til tre år for at undgå, at busken bliver for udsat.
Vedligeholdelse Efter Beskæring
Efter beskæringen er det vigtigt at pleje din sommerfuglebusk for at sikre, at de nye skud trives:
- Vanding: Sørg for en jævn vanding i forårs- og sommermånederne, især i tørre perioder.
- Gødning: Tilfør en balanceret gødning, der fremmer vækst og blomstring. Gød eventuelt tidligt forår, inden de nye skud begynder at skyde.
- Overvågning: Hold øje med tegn på sygdom eller skadedyr, og tag hurtigt affære med passende behandlinger for at beskytte den ny beskårne busk.
Ofte Stillede Spørgsmål
Spørgsmål: Kan jeg beskære min sommerfuglebusk, hvis der stadig er risiko for frost?
Svar: Det anbefales at vente med beskæringen til den sidste frost er passeret, da for tidlig beskæring kan få nye skud til at fryse.
Spørgsmål: Hvor ofte bør jeg beskære min sommerfuglebusk?
Svar: Generelt anbefales en årlig beskæring om foråret, med eventuelle mindre justeringer i løbet af vækstsæsonen, alt efter buskens tilstand.
Konklusion
Beskæring af sommerfuglebusken er en essentiel del af haveplejen, der ikke blot fremmer sund vækst og frodig blomstring, men også sikrer, at planten forbliver en central og dekorativ del af din have. Ved at følge ovenstående trin og tips kan du nemt opnå en velplejet busk, der både ser flot ud og tiltrækker sommerfugle.
Har du spørgsmål eller brug for professionel hjælp? Tøv ikke med at kontakte en haveekspert, som kan guide dig gennem processen – eller udføre beskæringen for dig.
Et videre perspektiv på det at holde sommerfuglebuske
Beskæring af en sommerfuglebusk er vigtig for planten
Du vil gerne passe godt på din sommerfuglebusk, der er en af havens kønneste planter og tiltrækker de vidunderlige sommerfugle. Med den rigtige pleje belønner busken dig ikke alene med smukke blomster og sommerfugle om sommeren, men også med et smukt syn både om efteråret og om vinteren.
Beskæring af sommerfuglebusk – hvordan gør du?
Grundlæggende beskæres en sommerfuglebusk ved, at du fjerner det syge og døde. Derefter giver du busken en passende form. Visne blomsterstande kan med fordel fjernes, da de stadig suger energi fra planten.
Men hov! Her konflikter to grundlæggende regler for beskæring jo. Sommerfuglebuske bør nemlig først beskæres i det tidlige forår, når den sidste frost har været der. Så pas lidt på her!
Ordentlig beskæring af sommerfuglebuske giver bedre blomstring. Efter en hård vinter kan busken med fordel beskæres kraftigere. Efter en mild vinter kan man være mere lempelig i sin beskæring.
Sommerfuglebuske skal beskæres i foråret, efter den sidste frost er væk fra naturen – normalt sidst i marts eller først i april. Årsagen er, at busken vil reagere på beskæringen med nye skud, som ved for tidlig beskæring kan blive skadet af frost.
Sommerfuglebuske tåler hård beskæring, helt ned til jordoverfladen. Ønsker man at holde busken lille, kan det gøres ved at skære den helt ned hvert år.
Lader man sin sommerfuglebusk få højde, vil grenene blive forholdsvis lange.
Foryngelse af sommerfuglebusken kan ske ved at fjerne 1/3 af grenene hvert år i tre år.
Blomsterne ender med at visne til brune blomsterstande. De kan fjernes, hvis du ønsker det – det hverken skader eller gavner busken. Nogle formoder dog, at det kan gavne størrelsen af de tilbageværende blomster, hvis de visne blomsterstande fjernes. Dette skyldes troen på, at visne blomster – ikke kun hos sommerfuglebusken, men hos mange blomstrende planter – stadig trækker energi fra planten.
Sådan får du sommerfuglebuske
Sommerfuglebuske kan plantes året rundt – undtagen i de koldeste vintermåneder. Du kan nemt lave stiklinger af dine sommerfuglebuske.
Sommerfuglebusken foretrækker god, løs jord med lys og luft omkring sig. Du vil tiltrække flest sommerfugle ved at plante busken fritstående i haven, f.eks. ude i græsplænen.
Sommerfuglebuske er forholdsvis hårdføre og behøver normalt ikke at blive dækket for vinteren. Fryser den ned, vil den bare skyde igen fra roden. Planter i krukker skal dog vinterdækkes. Du kan gøde planten let i foråret.
Shop gerne grundigt rundt, før du vælger din sommerfuglebusk, for der findes mange arter, der varierer i farve, størrelse og hårdførhed – samt i deres evne til at tiltrække sommerfugle.
Formering af sommerfuglebuske
- Der bliver sjældent noget godt ud af frø fra sommerfuglebuske. Men man kan med succes formere sommerfuglebuske ved hjælp af stiklinger.
Buddleja davidii
Buddleja davidii, også kaldet sommerfuglebusk, er en populær art, kendt for at tiltrække mange sommerfugle takket være dens nektarholdige blomster. Den er livskraftig, hårdfør og kan vokse til imponerende højder på over 5 meter, hvilket gør den til en ideel plante i haven, hvis du ønsker at tiltrække både sommerfugle og andre pollinerende insekter. Sommerfuglebusken trives bedst i solrige steder med veldrænet jord og kan blomstre fra sommer til efterår.

Buddleja ‘Black Knight’, den mørklilla sommerfuglebusk, er kendt for sine meget velduftende blomster og for sin store tiltrækning af sommerfugle. Her ses planten i en have, vi har anlagt i Østjylland.
Buddleja ‘Black Knight’ er en populær sort af sommerfuglebusk, der kendetegnes ved sine dybt mørke, næsten sorte blomster – en kontrast til dens lyse grønne blade. Sorten blomstrer i sensommeren til efteråret og tiltrækker et væld af sommerfugle og andre bestøvende insekter. Den trives bedst i fuld sol og veldrænet jord, og dens hårdførhed gør den velegnet til en lang sæson i haven. Samtidig er den relativt lav vedligeholdelse, hvilket gør den til et ideelt valg for både den erfarne og den nye gartner.
Hvornår bør sommerfuglebuske beskæres? Den nyeste forskning har igen sat gang i debatten

Oplev den betagende profil af sommerfuglebusken – dens bølgende grene og frodige, grønne blade skaber en levende silhuet, der fremhæves af de farverige blomster og giver haven et dynamisk og elegant præg.
Denne sommerfuglebusk er beskåret i det meget tidlige forår. Der er lagt en del tid i busken, som oprindeligt var forsømt. Nu har busken i løbet af sommeren kunnet koncentrere sig om sine væsentligste, skønne træk, og den præsenterer sig i det sene efterår med sin smukke og næsten musikalske statur. Den bliver flot, når der kommer frost på.
Eksempel på beskæring af sommerfuglebusk
Beskæring af sommerfuglebuske i februar? 1 – 2 – 3 – Bliver der blomster?
Beskæring, pasning og pleje af sommerfuglebuske
Beskæring af sommerfuglebusk i februar.
Vi forsøger her at beskære tre prægtige sommerfuglebuske i februar for at finde ud af, om de så får blomster. Nogle argumenterer for, at det er bedst at beskære dem i sensommeren, når immunsystemet er oppe at køre og kan forsvare planten. Andre mener, at det er bedst i det tidlige forår, når skuddene til blomster ikke længere kan tage skade af frost. Men i denne have er de smukke, afblomstrede planter enormt dekorative og skaber samtidig afskærmning for indkik mellem naboerne. Så der er altid mange praktiske hensyn i enhver have – ud over de rent plantefaglige. Senere vender vi tilbage med en ny video og viser, hvordan tingene er gået med hensyn til vækst og blomstring.
Kommende video!
Jeg beklager meget, at jeg ikke kan vise efterbillederne. Jeg udførte dette forsøg med beskæring af sommerfuglebuske på den forkerte årstid, og det resulterede i utroligt mange blomster. Nogen vil måske påstå, at det var stress for planten, men sådan gik det altså. Jeg kan også huske, at jeg tog nogle billeder og film, men jeg har desværre ikke kunnet finde dem. Så I må foreløbig stole på mit ord.
Beskæringen blev foretaget i februar i vinteren 2019/2020, som har været ekstremt mild. Den kan derfor, hvad angår frost, egentlig siges at være mest sammenlignelig med en forårsbeskæring.
Beskæring af sommerfuglebuske i november? 1 – 2 – 3 – Bliver der blomster?
Beskæring af sommerfuglebusk i november
Her har vi beskåret denne smukke sommerfuglebusk i november, da haveejeren gerne vil kunne kigge ud af sine vinduer i løbet af vinteren. Det er i det hele taget en prydelig busk, der er meget smuk både i beskåret og ubeskåret tilstand. Vi glæder os nu til at se, hvordan blomstringen vil udvikle sig i den kommende sommer.
Glæd dig.
På denne plads burde der komme en opfølgningsvideo på dette spændende forsøg med beskæring af en sommerfuglebusk i november, men jeg kan desværre ikke finde efterbillederne. Men igen kan jeg forsikre, at der kom helt utroligt mange blomster på busken.
Det skal siges, at beskæringen af denne busk blev foretaget i vinteren 2019/2020, som må betegnes som en ekstremt mild vinter, hvor det næsten har været forårsagtigt vejr størstedelen af vinteren. Men med beskæring i november har denne sommerfuglebusk alligevel oplevet en smule frost efter beskæringen.
Beskæring af Sommerfuglebuske – Dansk Haveservice & Anlægsgartner
Få professionel beskæring af dine sommerfuglebuske og planter. Vi arbejder i Nordsjælland og København. Kontakt os for et uforpligtende tilbud og lad os hjælpe med at pleje din have til perfektion!