Bestil professionel stubfræsning

Hos Dansk Haveservice kan du få udført professionel stubfræsning. Vi fjerner uønskede træstubbe, og sørger for, at du kan genplante et nyt træ samme sted som det tidligere.

Ring straks og få et tilbud

Beskæring af hæk – Den grundlæggende artikel om beskæring af din hæk

af | jan 30, 2020 | Beskæring, Beskæring af hæk, Hækkeklipning

Nede i artiklen finder du ud af hvorfor pensionisterne er så glade laughing

Derfor bør din hæk beskæres

Beskæring af hæk er en af havens lidt større beslutninger. Og der er flere gode grunde til at holde sin hæk ordentlig beskåret som først og fremmest har noget at gøre med hækkes sundhed, lysindfaldet i haven, udsynet fra huset og haven. Samt hækkens sundhed og styrke. Desuden betyder det meget for hækkens æstetiske fremtræden og udsende at den er velplejet og har rette størrelse og form. Her er beskæringen helt grundlæggende for hækkens muligheder for at fremstå sund og stærk.

Hvornår kan din hæk beskæres?

I de seneste år har der været meget videnskabelig forskning i planter og beskæring. Denne forskning har til dels vendt op og ned på mange af de gamle husråd om, hvad der er bedst for planterne. Derfor er der blevet sat store spørgsmålstegn ved, hvornår planterne bør beskæres.

Grundlæggende har sommerbeskæring fået et noget bedre ry end tidligere – eller er ligefrem at foretrække – da planterne kan begynde at hele op med det samme.

Alt i alt viser forskningen dog, at du har langt større frihed til at vælge, hvornår du beskærer din hæk og andre planter.

De gamle husråd – så går du ikke helt galt i byen

Her er en liste baseret på de gamle husråd. Hvis du følger den, går du ikke helt galt i byen med valget af tidspunkt for beskæring. De seneste års forskning har dog blødt op på, hvornår hække og andre planter bør beskæres:

  • Bøgehæk: februar og marts.
  • Ligusterhæk: januar og februar.
  • Buksbomhæk: maj og august.
  • Takshæk: april og maj.
  • Lærkehæk: december og februar.
  • Dværgmispel (Cotoneaster): februar og marts.
  • Thujahæk: juli.
  • Tjørnehæk: januar og februar.

De fleste planter beskæres i de sene vintermåneder. Det betyder, at al kraften i rødderne kommer den nye vækst til gode frem for at stige op i planten, blive klippet væk og gå til spilde.

Under alle omstændigheder er beskæring en stor belastning for planterne. Det kan du dog modvirke med moderne midler som for eksempel vanding, så planterne får ekstra kraft til at komme sig.

Derudover kan vinterbeskæring have den fordel, at du ikke forstyrrer ynglende fugle i haven.

 

Årsager til beskæring af hæk

Der kan være mange gode grunde til at beskære din hæk. Her er nogle af dem:

  • Hækken kan blive for høj eller bred og risikere at vælte eller blive skæv.
  • Ønsket om at forskønne og forynge en forsømt hæk.
  • Krav om tilgængelighed for veje og stier.
  • Behov for at styrke trafiksikkerheden ved at forbedre udsynet.
  • Ønsket om mere lys i haven.
  • Hækken er blevet for bred.
  • Hækken er blevet for høj.
  • Ønsket om bedre udsyn eller mere privatliv.
  • Beskæring kan erstatte den kostbare omplantning af hækken.
  • Du ønsker at give hækken en ny form.
  • Du ønsker en tættere vækst forneden.
  • Kraftige planter kan med sidegrene stjæle lys og vækstmuligheder fra svagere planter. Dette kan nulstilles i forbindelse med en beskæring.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 8181 1414 for en uforpligtende snak om beskæring af din hæk.

 

Øvelse: Hvad er baggrunden for ønsket om beskæring af denne flotte bøgehæk?

Prøv ud fra billedet at tage en stille og rolig snak om hvad i tror der kan være årsag til ønsket om beskæring af denne fine bøgehæk.

Dine fordele ved professionel beskæring af din hæk

Er hækken blevet for bred eller for høj, skal den beskæres! Hvert år foretager vi mange professionelle beskæringer af alle typer hække.

Der er flere gode grunde til, at folk ønsker hækken beskåret af et professionelt havefirma. Først og fremmest er beskæring af en hæk en kæmpe opgave, som ofte overrasker folk. Derfor har vi også kunder, der selv er begyndt på beskæringen, men så giver op midt i processen og ringer til os.

De fleste mennesker vælger dog fra starten at kontakte os, så snart beslutningen om beskæring er taget.

Det er en fornuftig beslutning at få en professionel til at stå for beskæringen af hækken. Arbejdet er i sig selv meget tungt og kan endda være helt umuligt med almindelige havemaskiner.

Vi har de rette, professionelle værktøjer til beskæring af enhver hæk – også avancerede hække. Derudover har vi kapacitet til at følge opgaven helt til dørs, inklusive oprydning og bortskaffelse.

Naturligvis kan vi også hjælpe dig med eventuelle tillægsopgaver.

Beskaering-ligusterhaek-Fredericia-20160704_124156

Hækken står flot og harmonisk i landskabet. Det ser godt ud i haven, når hækken er velplejet.

På billedet ses en ligusterhæk, der står skarpt og tjener både en æstetisk og funktionel rolle i haven. Denne hæk passer godt til sit formål. Vi har netop klippet hækken, da vi alligevel var i haven for at beskære andre hække. På den modsatte side af haven er den parallelle hæk blevet udsat for en hård beskæring for med tiden at blive lige så skarp og smuk.

Billeder: Nyd skønheden ved nogle af de hække, vi har klippet

Hækkeklipning-Benved-Buksbom-Sabro-Tilst-Aarhus-
Hækkeklipning-Benved-Buksbom-Sabro-Tilst-Aarhus-
Klipning-haek-Haekkeklipning-
haekklipning-vejle-smuk-haek-paa-strandvejen-i-bredballe-i-vejle-
Klipning-haek-Charlottenlund-Boegehækken-Nordsjaelland-

Billeder: Se nogle af de flotte hække, vi har beskåret

Klipning-Beskaering-Boegehaek-Ligusterhaek-Nivaa-Nordsjaelland-

Sommerbeskæring af bøgehæk

Beskaering-boegehaek-Tre-sidet-Odense-Fyn-2022-01-28 16.09.52

Vinterbeskæring af bøgehæk

Beskæring af bøgepur

Liguster-haek- Beskaering-Haekkeklipning-Kraftig-Professionel-

Beskæring af Ligusterhæk

Film: Sådan foregår vores hækbeskæring

Beskæring af bøgehæk
Klipning og beskæring i villahave
Klipning og beskæring ved slagsklargøring
Traktorklipning af fyrehæk
  • Bestil professionel beskæring af din hæk på tlf. 8181 1414

Traktorbeskæring af gigantisk bøgehæk

Film: Udtalelser fra vores kunder om hækbeskæring

Klipning og beskæring af hæk og have i Nivå: Linda Takker Naboens Initiativ: Stor Hjælp fra Karsten!

“Jeg er meget glad; vores kære nabo fik klippet deres hæk og have. Og så så jeg lige chancen. Det så godt ud, så jeg fik lige ordnet min samtidig. Jeg er meget glad for det. Det er hårdt arbejde. Så tak for hjælpen, Karsten.”

 

Beskæring af hæk i Bagsværd i Nordsjælland: Karsten har udført et flot stykke arbejde med vores medtagne hæk!

”Jeg kan på det varmeste anbefale Karsten og Dansk Haveservice, for de har virkelig udført et flot stykke arbejde. Vi er lige flyttet ind i en ny bolig, hvor hækken var ret medtaget og ikke var blevet passet og klippet de seneste fem til seks år. Karsten har klippet hækken helt ind, så der er blevet plads til bilen igen. Ligeledes har han klippet rigtig flot langs vejen og justeret det flot ind, så det ser ud, som det skal. Jeg er yderst tilfreds og kommer helt sikkert til at bruge Karsten igen. Så de varmeste anbefalinger herfra.”

Katja roser vores beskæring af træer i København

”Karsten og hans team har været rigtig, rigtig effektive. De kom som en tornado og klarede det hele og fik beskåret rigtigt fint. Vi har fået så meget luft ind i haven nu og de kom også med rigtig gode løsninger til, hvordan vi kunne bruge træstammerne fremadrettet ved at lave noget bevoksning op ad dem, så vi stadig kan få noget grønt i haven. Så rigtig, rigtig gode ideer. Jeg elsker bare blomster.”

Thomas fra Charlottenlund giver os en god udtalelse efter beskæring af hæk med høje træer

”Karsten og hans team kom i morges, og så gennemgik vi, hvad der skulle laves. Vi havde en have, der var blevet lidt mørk. Den var blevet høj og tilgroet. Vi havde nogle store træer, som var for meget for os at håndtere selv. Så teamet rykkede ind, og omkring frokosttid havde de lavet det hele. Der er kommet masser af lys ind. Vi har fået fjernet nogle store træer og en masse stubbe. Nu er der sollys på børnenes trampolin, og vores græs kan forhåbentlig vokse i alle kanter af haven. Så det er perfekt. Tusind tak for hjælpen.”

Bestil os til professionel beskæring af din hæk og have på tlf. 8181 1414

Roser fra Lisa for vores hækbeskæring

“Hej, jeg hedder Lisa og bor i Nørre Bjert sammen med min mand og mine tre børn. Vi flyttede ind i dette hus om vinteren, og da sommeren kom, kunne vi godt se, at bøgehækken var lidt længere, bredere og højere, end vi selv kunne overkomme.

Derfor kontaktede vi Karsten fra Dansk Haveservice & Anlægsgartner og fik nogle rigtig gode tips til, hvordan vi kunne ordne hækken, så vi selv kan holde den i de næste par år.

Vi har fået beskåret hækken på den ene side og klippet en god del af toppen. Derudover fik vi en rigtig fair pris fra Karsten, hvis vi selv hjalp med at rydde op – og det har vi valgt at gøre.

Lige nu er jeg i gang med oprydningen, men jeg rejser mig lige op, så I kan se, hvordan hækken er blevet.

Vi er superglade for samarbejdet og kan varmt anbefale Karsten!”

Beskæring forskønner din hæk og din have

Der er mange gode grunde til at få din hæk beskåret. Først og fremmest forskønner det dit hjem og din have. Det har også flere sundhedsmæssige fordele for både din hæk og resten af haven – og i sidste ende også for dig selv.

Beskæring lukker mere lys ind i haven, hvilket er sundt for både mennesker og planter. Derudover gavner det også hækken at få en frisk og ny start.

Beskæring af hæk påvirker lysindfaldet i haven

Hård beskæring af bøgehækken giver lys og luft til huset og haven.

På billedet ser vi et eksempel på, hvordan kraftig beskæring af en bøgehæk fuldstændigt har forandret lysindfaldet i haven. Der er kommet meget mere lys ind i både haven og huset.

Forandringen i lysforholdene i haven og hjemmet, når hækken beskæres, overrasker ofte dem, der oplever den. Du vil tydeligt mærke en forskel i lysets virkning. Selv i store haver, hvor hækkene står fjernt fra huset, har hækkens størrelse stor betydning for lyset i både haven og hjemmet.

Det er altid en positiv overraskelse at træde ind i sit eget hjem og opleve, hvordan det føles lysere, mere åbent og indbydende.

Beskæring af hækken ændrer oplevelsen for dine synssanser

Efter den hårde nedskæring af den høje bøgehæk kan beboerne i huset igen nyde det smukke, omgivende landskab.

Her på billedet har hjemmet fået frit udsyn til det smukke natursceneri i Andkær.

Før afskar flere lag høje hække det frie udsyn.

Naturligvis er det dejligt at kunne se, hvad man vil, fra sine egne vinduer. Mange høje hække står i vejen for en skøn udsigt. Især hvor der er smukke omgivelser og landskaber, kan det være en fordel at skære hækken ned i højden. Ud over de øvrige fordele ved beskæring af hækken styrker du også i særlig grad udsigten.

Hækkens sundhed og styrke

Beskæring af hækken kan være helt afgørende for dens fortsatte sundhed og styrke. Det er helt normalt, at vi bliver kontaktet om beskæring af en hæk, når kunden er bekymret for hækkens sundhedstilstand – og det er forståeligt.

Mange typer hække kan nemlig ødelægge sig selv under deres egen vægt og størrelse. Heldigvis kan de ofte reddes med den rette beskæring.

Hvornår kan en hæk beskæres?

Altid. En hæk kan altid beskæres. Dog er der visse undtagelser. Nogle hækarter har særlige behov, og vejrmæssige forhold kan også påvirke, hvordan en hæk reagerer på beskæring.

Blomstring er en vigtig faktor at tage højde for. Mange mennesker ønsker at nyde de smukke blomster på en blomstrende hæk. Beskæring om sommeren kan have den fordel, at planterne er i fuld vækst og har et aktivt immunsystem, hvilket gør dem i stand til at hele hurtigt.

Der er dog en faglig debat om, hvorvidt vinterbeskæring er bedre, da den kan stimulere flere hvilende knopper til at sætte nye skud.

Mange stedsegrønne hække beskæres bedst i sommerperioden. Eksempler inkluderer taks, buksbom, kristtorn, thuja, laurbær, liguster, mahonie, stedsegrøn benved, ædelgran og cotoneaster, som alle tåler hård beskæring i perioden marts – juni.

Andre stedsegrønne, såsom enebær, cypres, gyvel, hvidgran og rødgran, tåler derimod ikke hård beskæring.

Hvor kraftigt kan en hæk beskæres?

Beskaering-boegehaek-Tre-sidet-Odense-Fyn-2022-01-28 16.09.52

Her ses en vellykket tresidet beskæring af en bøgehæk.

Her er et vellykket resultat efter beskæring af en bøgehæk. Hækken står fint med det samme, trods den netop har gennemgået en hård beskæring.

Dog skal du være forberedt på, at hækken ikke altid ser pæn ud med det samme. Der kan sagtens gå et par år, før den kommer sig helt efter en beskæring.

Der er stor forskel på, hvordan en hæk kan beskæres, alt efter art. Jo stærkere og sundere planterne er, desto bedre kan de tåle beskæring.

Hække som bøg, avnbøg, taks, liguster og tjørn tåler ret hård beskæring. Liguster kan endda beskæres kraftigt i højden. Derimod tåler tuja, buksbom og bjergfyr som udgangspunkt ikke hård beskæring og har bedst af løbende studsning.

Hvad er virkningen af beskæring af hækken?

Denne æblehæk er blevet skåret hårdt ned. Det sikrer udsyn samt lys og luft i haven.

Du skal som kunde være klar over, at hækken som hovedregel ikke er køn at se på efter afsluttet beskæring. Den er ru, strittende og stubbet at kigge på – og i det hele taget ikke nogen skønhed. Dette opvejes dog langt af de fordele, der på sigt er ved én gang for alle at få sin hæk beskåret ordentligt.

Bortskaffelse efter beskæring

Ud fra billederne kan du nok fornemme, hvor store mængder der er tale om i forbindelse med bortskaffelse efter beskæring af hæk.

Bortskaffelse efter beskæring af en hæk er en noget mere omfattende opgave. Bl.a. kan det afskårne ikke så nemt pakkes som du er vant fra almindelig hækafklip. Og der er som reglen store mængder. På den anden side kan du spare en del ved selv at rydde op og bortskaffe. Helt overvejende så vælger folk at købe oprydning og bortskaffelse i forbindelse med beskæring af hæk. Og det må siges at være et fornuftigt valg set i lyset af hvor stor opgaven med oprydning og bortskaffelse normalt er i forbindelse med beskæring af hæk.

Vi tager altid ud og ser på opgaver med beskæring af hæk

 

Pensionisterne fra Andkær er glade, da de netop har modtaget et godt tilbud fra Dansk Haveservice & Anlægsgartner på beskæring af deres kraftige og alt for høje bøgehæk.

For at give dig et kvalificeret bud på opgaven er det nødvendigt, at vi kommer ud og ser på hækken. Det er en stor hjælp, hvis du i din første besked eller telefonopkald kan give os så mange oplysninger som muligt om hækken, såsom hækkens art, opgavens karakter, hækkens alder og eventuelle særlige træk. På den måde har vi et bedre udgangspunkt for at forberede os. Dog skal vi altid se hækken, før vi kan give dig et konkret tilbud og en præcis tidsramme for arbejdet. Kontakt os gerne via besked eller telefon, så kan vi tage en grundig snak om opgaven.

Bestil professionel træfældning

Hos Dansk Haveservice kan du få udført professionel træfældning.

Ring straks og få et tilbud